Hos Ringkøbing børneunivers får du en unik mulighed for at blive en del af børneuniversets trygge fællesskab og sammenhold. Børneuniverset er ikke 'blot' en institution, men en udvidelse af familien, hvor der er hjerterum, tryghed og plads til alle - store som små.
Hos os skal det være rart og naturligt at komme, både for jeres barn, jer og barnets eventuelle søskende ❤️
Vi vægter udelivet højt, elsker at besøge fjorden om sommeren, rode i jorden i haven, tage på legepladserne rundt omkring, eller blot gå en lang formiddags tur, hvor vi kan snakke om alle de ting vi ser og møder på vores vej.
Vores mission med vores arbejde er, at skabe små selvstændige individer, som kan og tør. Vi bruger anerkendende pædagogik i vores hverdag, og roser frem for at skælde. De små hos os, har et helt unikt sammenhold, de hjælper hinanden og udviser kærlighed og omsorg for hinanden.
Når forældrene beskriver dagligdagen i Børnenes Univers, er det med ord som hjerterum, fællesskab, samarbejde, grin, oplevelser, beskidte fingre, masser af frisk luft, familie, spaghetti med kødsovs og ikke mindst tryghed.